Slip din afhængighed af sukker, chips og cola
Et farvel til en dårlig vane.
Denne hypnose fil er til dig der sidder fast i en dårlig vane.
Denne hypnose er skabt til dig, som ønsker at slippe afhængigheden af sukker, cola og chips. Måske har du forsøgt mange gange før med viljestyrke. Måske har du oplevet, at det virker i en periode, men at de gamle vaner vender tilbage.
Det er helt normalt. Du skal ikke kæmpe imod dine vaner. Du skal ikke presse dig selv.
Vi skal i stedet skabe nye forbindelser, så det bliver lettere og mere naturligt at vælge det, som giver din krop energi, balance og velvære.
Du vil hele tiden være i kontrol. Du kan høre alt, hvad jeg siger, og hvis der skulle opstå noget, der kræver din opmærksomhed, kan du til enhver tid åbne øjnene. Hypnose er en naturlig tilstand af dyb afslapning og fokuseret opmærksomhed, som de fleste mennesker oplever flere gange hver dag.
For at få den bedste oplevelse anbefaler jeg, at du sidder eller ligger et sted, hvor du kan være uforstyrret. Sluk gerne telefonen og sørg for, at du ikke skal noget bagefter. Giv dig selv denne stund.
Og husk, at forandring sjældent sker på én gang. Hver gang du lytter til denne hypnose, styrker du de nye mønstre og vaner, du ønsker at skabe. Mange oplever, at effekten bliver stærkere, jo flere gange de lytter.
Tag nu en rolig og dyb indånding… …og pust langsomt ud.
Lad kroppen begynde at give slip. Når du er klar, kan du lade dine øjne lukke.
Og så begynder vi."