Lille Skovgård er i udvikling – og derfor overgår vi gradvist fra klippekort til ren medlemskab.
Beslutningen kommer ikke fordi vi ønsker at være større, men fordi vi ønsker at skabe endnu bedre kvalitet, mere nærvær og mere stabile rammer omkring træningen.
Gennem de sidste år er Lille Skovgård blevet et sted, hvor mange mennesker kommer fast uge efter uge. Det har udviklet sig til langt mere end træning. Det er blevet et fællesskab med relationer, genkendelighed og mennesker, som ønsker at passe på både krop og sind i rolige og trygge rammer.
Med medlemsmodellen får vi mulighed for at skabe mere kontinuitet og en mere stabil hverdag – både for medlemmerne og for huset som helhed. Det giver bedre mulighed for at planlægge holdene, bevare kvaliteten på træningen og sikre, at der fortsat er plads til nærvær og personlig kontakt.
Som medlem får du fri adgang til de åbne hold på planen og bliver en del af et fællesskab med fokus på bevægelse, sundhed, styrke og trivsel.
Eksisterende klippekort kan fortsat bruges indtil de er opbrugte - de forlænges ikke hvis de er ved at være udløbet.
kærlig hilsen
Malene
Nyhedsbrev
Tilmeld dig her